Christina Friis
Hjemmeside: ChristinaFriis.dk
Mailadresse: kontakt@christinafriis.dk
Håndlavet i Danmark
Det gode håndværk er min passion.
Leret har jeg haft i hånden siden de tidlige ungdomsår og i 2002 blev jeg uddannet Pottemager, efterfulgt af et semester på Århus Kunstakademi.
I mit lille værksted forvandler jeg en simpel kløs ler til kunsthåndværk. Jeg finder inspiration i mine omgivelser og udforsker lerets uendelige muligheder.
Keramikken er seriefremstillet, men hver enkelt ting er unikt formet.
Alle arbejdsprocesser er gjort af hånden. Noget hånddrejes, andet støbes, – alt dekoreres og glaseres i hånden.
Jeg skaber keramik med et levende udtryk, som taler til sanserne og vækker håndens nysgerrighed.
De taktile kvaliteter opleves i kontrasterne, der brydes i overfladen mellem det matte og det blanke, det ujævne og det glatte, i stoflighed og strukturforskelle.
I mit arbejde med leret forenes funktionalitet og æstetik i brugsting, der bringer glæde i hverdagen.
I de idylliske rammer i gården ved Ehlers Lertøjssamling, har jeg indrettet mig med værksted og direkte salg.